Hvad: Velkommen til Biry

Hvem: Birys 400 indbyggere og tre gæster fra Danmark

Hvorfor: Landsbyens indbyggere fejrer sine gæster og den kornmølle, de fik foræret året før

Hvor: Biry ligger 5o kilometer nordvest for Bandiagara på dogonplateauet i det centrale Mali

Hvornår: 31. december 2008

Det er første gang, den isolerede landsby Biry får besøg fra Europa. Der skal festes. De unge mænd lader deres håndbyggede geværer med hjemmelavet løst krudt. Forrest går trommespillerne ad de stejle stier til en lille plads mellem huse og klipper. Geværsalverne giver genlyd i klippelandskabet, og dansen går i gang. Dansene er traditionelle, men de er gennem generationer blevet tilføjet inspiration og nye historier af danserne.

Gæsterne skal føle sig velkomne. Landsbyen har fået en kornmølle, så kvinderne slipper for at male hirse i timevis hver dag. Familien Traore skænker en ung tyr, der rasende bliver trukket gennem folkemængden, inden den får halsen skåret over og ender på grillen. Landsbyen giver en ung vædder, der slipper levende gennem første del af festlighederne. Festen fortsætter til midnat, hvor stjernehimmelen og stilheden sænker sig over landsbyen nogle timer, inden kvinderne står op før solopgang for at begynde dagens arbejde.

En lille krokodille soler sig på en sten og. En af landsbyens unge har næste morgen hentet gæsterne, for at de skal se krokodillen. Han fortæller, at to store krokodiller gemmer sig under åkanderne. Landsbyens indbyggere er stolte af krokodillerne, som flyttede ind i landsbyens dam for fire år siden. I dammen henter indbyggerne vand til deres haver, og nogle vasker sig der. De ser uforstående ud, da de bliver spurgt, om krokodillerne er farlige - krokodiller lever jo af skrubtudser og frøer.

Isolation og beskyttelse er årsagen til, at dogonfolket byggede landsbyen på toppen af klipperne i dette utilgængelige område. Målet var at kunne dyrke sin kultur og oprindelige religion i fred. Men hvor isolationen tidligere sikrere dogonfolkets overlevelse, besværliggør den nu livet. Der er nemlig ingen skoler, hvor børnene kan lære at læse og skrive. Sundhedsklinikker og lægehjælp kræver en længere rejse. Der er langt til markeder, hvor folk kan sælge deres landbrugsprodukter og købe nødvendige varer. Og for at tale i mobiltelefon må beboerne vandre halvanden time for at opnå en svag forbindelse.

Nu kæmper landsbyens unge for at bringe udviklingen til Biry. De er i gang med at bygge en skole og arbejder på at overtale de kommunale politikere til at ansætte en lærer. Rundt om områdets vandhuller er der havebrug, hvor indbyggerne dyrker frugt og grøntsager, så de kan få bedre mad og har varer at sælge. Frivillige forbedrer de hjulspor, der gør det muligt at komme frem med en bil.

For få år siden flyttede landsbyens unge til hovedstaden og fjerne lande som Congo, Sydafrika og Elfenbenskysten for at arbejde og tjene penge. Landsbyens ældre var tvunget til at fortsætte arbejdet, fordi der manglede unge til at overtage landbruget og husholdningen. Nu vender mange unge tilbage til Biry. Men for de fleste er det stadig nødvendigt at arbejde nogle år i udlandet for at have råd til at installere sig. Ligesom os ønsker de sig tv, smart tøj, mobiltelefon og motorcykel. Opholdet i de store byer klæder dem også på til fremtiden. De får mulighed for at lære noget af det, de kunne have lært, hvis de havde gået i skole som børn. Og de får teknisk og menneskelig inspiration til at udvikle deres samfund.