At fotografere mennesker i Mali

Jeg er i et land, hvor jeg ikke taler sproget. Kommunikationen foregår ved lyde, nik - og håndbevægelser. Fotografiet er også et ordløst sprog. Og der opstår let en fin kontakt og kommunikation, hvor tilstedeværelsen, blikket og nysgerigheden går op i en højere enhed i et enkelt klik.

Egentligt var jeg mest koncentreret om mit landskabsfotografi. Jeg har over en lang periode fundet, at netop landskabet er et tema, som jeg får meget ud af at bearbejde rent kunstnerisk. Min rejse i Mali skulle således udfordre mit arbejde med nye farver og ukendte former i et helt anderledes landskab. Men i Mali er mennesket og landskabet tæt forbundet. Og rejsen bestod således også af mange interessante møder.

Det første der sker, når jeg tager mit kamera frem er, at der dukker en flok børn op. Hvor de kommer fra er ikke altid til at gætte. Selv da jeg stod midt i en øde mark efter at vi havde kørt i flere timer, dukkede de op. Og der er ingen tvivl om hvad de vil: "Tag nogle billeder af os" og jublen er stor, når jeg viser dem
kameraets LCD skærm, så de kan se sig selv. Det griner vi meget af.

Lidt betuttet virker festkomiteen, da vi ankommer til Tobu. Det er ikke så tit at sponsorer fra Børnefonden kommer forbi. Jeg er heller ikke selv helt sikker på situationen. Hvad forventes der af mig? I hvert tilfælde at jeg tager kameraet frem, og tager et billede. Det er en del af ritualet.

Anderledes alvorligt var det med Ounde Traore i landsbyen Biry. Med ganske få håndbevægelser blev jeg gjort opmærksom på at han ville fotograferes. Og jeg var ikke i tvivl om, at det at få taget et portræt er en alvorlig og meget personlig sag for ham.

Da jeg skulle fotografere Salif Traoré og Fatoumata Diabaté til denne udstilling, var det mig, der måtte insistere på at de skulle smile. Jeg kommer fra en kultur hvor portrætter ofte udtrykker overstadig glæde; hvor det at smile til fotografen, er en konvention man lærer allerede i skolen. Jeg fandt en anden attitude i Mali, ikke glædesløs eller reserveret, men alligevel med en lidt mere tilbageholden værdighed og stort nærvær.