Hvad: Smedene på Medinamarkedet

Hvem: Cirka 800 smede og metalarbejdere

Hvorfor: Affald er her en ressource, som bliver til nye produkter.

Hvor: Malis hovedstad Bamako

Hvornår: 14. januar 2009

Som syv-årig begyndte Nouhoun Kanté at arbejde med sin far hos smedene på Medinamarkedet. I begyndelsen fik han lette opgaver som at dreje cykelhjulet, som ilter essen. Nouhoun stammer fra en familie af smede, så der var ingen tvivl om, hvad han skulle arbejde med som voksen.

I Mali tilhører smede traditionelt en særlig kaste. Deres arbejde bliver betragtet som nærmest magisk, og smedene har indflydelse og status i landsbyerne.
I dag arbejder Nouhoun selv på Medinamarkedet sammen med to kolleger.
- Når jeg er færdig med dagens opgaver, laver jeg skulpturer for min fornøjelses skyld, fortæller Nouhoun.
En sjov piberygende hyrde i mandshøjde er svejset sammen af gamle dåser, og små figurer af fugle og baobabtræer bliver smedet i essen.
Skulpturerne sælger han.

Suleiman Traore er mindst 70 år. Børn blev ikke registreret, dengang han blev født, derfor ved han ikke, hvor gammel han er. Han arbejder alene og har
specialiseret sig i at banke metalstumper om til kroge, som han monterer på knagerækker.
- Arbejde er nødvendigt for at holde mig i gang. Det gør, at jeg føler, at jeg lever, siger han. På markedet går de fleste smede tidligere på pension efter et slidsomt arbejdsliv. Men som familieoverhoved er det vigtigt for Suleiman at bidrage til at forsørge familien.
- Jeg kan ikke længere arbejde så meget, derfor er mit bidrag ikke så stort nu,
konstaterer Suleiman.

I et lille skur banker Siaka Alama gamle konservesdåser i nye former. I dag er det sparebøsser. Han og de to kolleger har ingen chef. Hver producerer omkring 100 dåser om dagen, som de sælger for cirka 50 øre stykket.

Trods åbne esser, tungt værktøj og mangel på sikkerhedsudstyr er der sjældent ulykker på markedet. Sidste halvår af 2008 bød dog på tre alvorlige ulykker med øjenskader. Det sker typisk, når en metalplint rammer et øje og ødelægger det.

- Da jeg var 17 år, fortalte jeg min familie, at jeg havde lyst til at blive smed, fortæller den 32-årige Koniba Diarra. Hans familie tilhører ikke den traditionelle smedekaste. Men på genbrugsmarkedet er faget åbent for alle, så Koniba fandt en mester, der ville dele sin viden med ham.
- Nu har jeg arbejdet i 15 år som smed. Jeg begynder klokken seks om morgenen og fortsætter til 19:30 om aftenen. Mit arbejde er at bygge landbrugsredskaber, som plove og haveredskaber, som river, siger Koniba.

På Medinamarkedet bliver affaldet sorteret efter æstetik og funktion. Farver og dekoration på gamle dunke og dåser pynter derfor på de nye husholdningsredskaber, der bliver skabt. Låget på en olietønde egner sig til at blive banket ud til en wok eller som indsats i en gryde til at dampe couscous. Bildæk bliver brændt, og af metaltrådene kan man sno holdere til grillkul.
De sidste ubrugelige metalstumper bliver samlet ind og læsset på en lastbil, der fragter skrottet flere tusind kilometer til havnen i Lome i Togo. Herfra bringer skibe det videre til Indien, Kina og Indonesien, hvor skrottet bliver smeltet om til nye blandingsmetaller.