Siden jeg var barn,
har jeg været fascineret af billeder. Men
jeg havde ingen ide om, at det skulle blive min profession at være
fotograf, siger den 28-årige
Fatoumata.
Da hun var teenager, besluttede hun at stoppe i gymnasiet inden eksamen.
Hun ville hellere arbejde. Men inden hun nåede så langt,
fortalte hendes tante hende om et nyt projekt. Det var en fotoskole,
der havde som mål at uddanne 100 piger til fotografer. På det
tidspunkt var fotografi et rent mandefag i Mali. Alligevel blev Fatoumata
interesseret i tantens forslag. Hendes mor var ganske vist imod ideen,
og hendes far var helt afvisende. Men Fatoumata insisterede, og efter
en samtale på uddannelsesprojektet Centre de Formation Audiovisuel
Promo-Femmes blev hun optaget. I forbindelse med den ni måneder
lange uddannelse var hun tre uger i praktik på Fotoskolen CFP
i Bamako.
- Det var på Fotoskolen CFP, jeg for alvor fik interesse for
faget. Traditionelt arbejder fotografer i Mali med portrætter
ved bryllup og barnedåb, og det var hovedsageligt den form for
fotografi, vi blev introduceret til under uddannelsen. Jeg vidste,
at det ikke var det, jeg ville arbejde med, men jeg havde ikke ord
for, hvad det var, jeg ville. Da jeg kom i praktik på Fotoskolen
CFP, fandt jeg ud af, at jeg ville arbejde kunstnerisk med fotografi.
Fatoumata blev optaget på fotoskolen CFP og afsluttede uddannelsen
i 2004. Siden har hun arbejdet og udstillet i mange lande. Hun er ansat
som teknisk
assistent på CFP, hvor hun fremkalder billeder.
- Min tante er forundret over det, hun satte i gang, dengang hun støttede
mig i mit ønske om at uddanne mig til fotograf. Min mor er stolt
af mig, og det jeg har opnået. Min far viser overhovedet ingen
interesse for mit arbejde. Dengang jeg gik på uddannelsen, var
den gratis, så han regnede den slet ikke for en rigtig uddannelse.
Han mente, at jeg bare hyggede mig og drev den af.
|
Om sine billeder til udstillingen
fortæller hun:
Kvinder har altid været opfattet som husmødre i Afrika. Men
i dag oplever man en voksende frigørelse, som jeg har villet skildre i
de fire fotos: frisøren, eleven, gadekokken og kvinderne i frisørsalonen.
Kvinderne skaber typisk deres egen forretning og arbejder, når de har mulighed.
En ung kvinde fletter hår. Hendes frisørsalon er en stol på gaden,
og kunderne må lægge deres hoved i hendes skød, når
de får flettet de kunstfærdige frisurer.
En anden ung kvinde investerer i sin fremtid ved at hyre en matematiklærer
til at undervise hende i matematik. Måske har hun som mange kvinder i Mali
ikke haft mulighed for at gå i skole som barn. Måske vil hun være
dygtigere.
Mange kvinder tjener penge ved at sælge mad. Der skal investeres i store
gryder, som kan placeres ved vejkanten. En populær snack er friturestegte
bananer (alloco), pommes frites og yams, som kunderne køber i små portioner.
I Mali bruger man brænde og kul til madlavning og beskytter gryderne med
et lag jord, inden de bliver sat over gløderne.
Den sidste kvinde har haft økonomi til at åbne en frisørsalon,
hvor hun kan tilbyde flere forskellige frisurer, hårfarve og udglatning
af hår.
|
